Universiteterne

universiteterne

Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet er tre stærke it-universiteter, der tilsammen uddanner godt halvdelen af alle it-kandidater i Danmark. Hertil kommer uddannelse af it-bachelorer og et stærkt tilbud til erhvervsaktive om efter- og videreuddannelse inden for it-området.

I regi af It-vest samarbejdet udbyder universiteterne

  • cand.it.-uddannelser (kandidat)
  • master i it
  • diplom i it
  • master i ikt og læring

Organisation

Universiteterne i It-vest samarbejdet har hver især etableret udvalg, der skal sikre en stadig udvikling af tiltag vedrørende it-uddannelse. Udvalgene har repræsentanter fra de fakulteter, der udbyder it-uddannelser –naturvidenskabeligt fakultet, humanistisk fakultet, teknisk fakultet og/eller samfundsvidenskabeligt fakultet. Direktøren for It-vest deltager i disse udvalg.

Udvalgene arbejder for eksempel med

  • initiativer til nye it-uddannelser,
  • styrkelse af eksisterende uddannelser,
  • koordinering af initiativer til udvikling af it-kompetencer på tværs af fakulteter,
  • markedsføring og studievejledning i forbindelse med it-uddannelser,
  • koordinering af tværfaglige it-forskningsprojekter
  • udvikling af studiemiljø.

Følg links til højre for information om det enkelte universitet i It-vest samarbejdet.