Masteruddannelsen i ikt og læring er en web-baseret 2-årig deltidsuddannelse for personer, der arbejder med informations- og kommunikationsteknologi (ikt) til understøttelse af læreprocesser.
Uddannelsen sigter imod at uddanne:
- Undervisere, der kan integrere ikt i læreprocesser
- Planlæggere, der kan tilrettelægge implementering af ikt i uddannelser
- Uddannelsesledere med ansvar for implementering af ikt i forbindelse med udviklingen af menneskelige ressourcer i organisationer og virksomheder
- Softwareudviklere, der kan integrere læringsaspektet i forbindelse med design og udvikling af ikt-produkter og læringsomgivelser.
Der bliver på uddannelsen arbejdet teoretisk og praktisk med kommunikation, læring, medier, teknologi og design.
Uddannelsens fire kerneområder er:
- Ikt-baserede læreprocesser
- Ikt og interaktionsdesign
- Ikt og læring i organisationer
- Ikt og didaktisk design
Det er muligt at deltage som både deltids-, fuldtids- og enkeltmodulstuderende.
Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Copenhagen Business School og It-vest.