Netværk for cybersikkerhed i uddannelser

Formålet med netværket er at samle undervisere, forskere og uddannelsesledere med interesse for integration af cybersikkerhed i uddannelse - både tværfagligt og inden for egen faglighed. Deltagerne vil få mulighed for at diskutere og dele erfaringer vedr. undervisning i informations- og it-sikkerhed i krydsfeltet mellem mennesker (adfærd), organisation, lovgivning og tekniske løsninger. 

Ambitionen er at fremme udviklingen af uddannelser – herunder integration af cybersikkerhed i uddannelser, hvor cybersikkerhed kan/vil spille en rolle, samt at øge samarbejdet på tværs af de vestdanske universiteter inden for dette felt.

Netværket er primært for udvalgte undervisere, forskere og uddannelsesledere fra de samfundsvidenskabelige og humanistiske fagmiljøer på de tre vestdanske universiteter, hvor der eksisterer et behov for (videre)udvikling af cybersikkerhed i uddannelse.

Har du spørgsmål til netværket, er du velkommen til at kontakte Thomas Hvergel Jensen eller Dennis Thorup Arnsbæk fra It-vest.

 

Målet er at etableret et vestdansk cybersikkerhedsnetværk med fire ekspertiseområder. I første omgang er der fokus på områderne  jura, ledelse og sociologi.


Denne side er senest redigeret 6. juli 2023.