Facilitering kan være en udfordring, og ikke mindst når it er involveret, men med de rette værktøjer og metoder kan du skabe rammerne for engagerende og effektive processer.
I bogen "Facilitering - 13 metoder, nå i mål med involverende udvikling", som er skrevet af flere af dette webinars oplægsholdere, præsenteres en række gennemprøvede faciliteringsmetoder, der hjælper dig med at navigere i de valg, du kan møde som facilitator. Uanset om du er nybegynder eller erfaren facilitator, vil du finde praktiske trin-for-trin vejledninger, der gør det nemt at anvende værktøjerne i forskellige kontekster.
På dette webinar får du en introduktion til metoderne fra ovennævnte bog, med udgangspunkt i eksempler fra virkeligheden.
Målgruppe og udbytte
Uanset om du er konsulent, medarbejder, underviser, vejleder eller studerende, så vil dette webinar udvide dit repertoire af faciliteringsmetoder og give dig værktøjerne til at skabe inspirerende og involverende processer.
Om oplægsholderne:

Rikke Ørngreen specialiserer sig i metoder og værktøjer til design, implementering og evaluering indenfor digitalisering, læring og organisatorisk forandring. Hun har mange års erfaring med faciliteringsmetoder og brugerinddragelse, herunder workshops og brug af digitale og kreative audiovisuelle tilgange. Rikke er professor, vice-institutleder for forskning og sektionsleder (København) ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet. Medlem af forskningsgruppen/labbet IT og Læringsdesign (ILD) og leder af Forskningscenter for Video (en del af ILD).

Lars Birch Andreasen er lektor på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet København. Han forsker i dialogiske tilgange i læring og undervisning, samt i hvordan nye teknologier er med til at konstituere rum for læring. Han er interesseret i samspillet mellem organisationer, læring og teknologier, og i udvikling af involverende metoder. Lars er ph.d. fra Danmarks Pædagogiske Universitet og er oprindeligt uddannet kultursociolog.

Birgitte Henningsen er adjunkt ved Forskningslaboratoriet It og LæringsDesign Lab på Aalborg Universitet, campus København. Hun forsker i læreprocesser med fokus på bæredygtighed, designprocesser og organisationsforandring. Hendes metoder inkluderer digital storytelling, design based research, art based research, videofortællinger og videoskitser. Hun er medstifter af flere netværksgrupper, herunder et netværk for kunstbaserede faciliteringsmetoder.

Sarah Paasch Knudsen, studielektor på Aalborg Universitet, er som Tech Humanist optaget af implikationerne af mødet mellem teknologi og læring. Hun forsker i digitale redskabers potentiale i undervisning og organisationsudvikling herunder XR og AI teknologier. Sara har stor erfaring med at undervise og facilitere workshops inden for IT, læring og organisationsudvikling. Sara beskæftiger sig bl.a. med spekulativt design, digitale redskaber i musikundervisningen, fremtidens undervisningslokaler og har haft fokus på digitalisering og kompetenceudvikling indenfor videregående uddannelser.

Heidi Hautopp er adjunkt i Forskningslaboratoriet It og LæringsDesign Lab på Aalborg Universitet. Hun forsker i grafisk og visuel facilitering med særligt fokus på, hvordan disse metoder kan inddrages i designprocesser på videregående uddannelser og i organisationer. Heidi har en stor interesse i uddannelsesudvikling og legende tilgange, hvor analoge og digitale visuelle metoder afprøves og evalueres i undervisningen. Hun er medstifter af flere netværksgrupper, bl.a. Grafisk facilitatortræf, Den Danske Legetænketank og The Board Game Collective.
Dato
Tirsdag 7. oktober 2025, kl. 08:30-09:15.
Tilmelding

Tema
Webinaret tager afsæt i bogen Facilitering - 13 metoder, nå i mål med involverende udvikling.
Zoom link
Du vil få tilsendt et mødelink 1-2 dage inden webinaret.
Sprog
Dansk
Videooptagelse
Ved tilmelding gives samtykke til, at webinaret optages og efterfølgende deles under it-vest.dk.