Computational thinking - at tænke med maskiner- en podcast-serie fra It-vest.

Smarte mødeborde, robotter og innovation – uddannelse som en computationel videnskab

Sæson 3. Episode 15. Udgivet 5. december 2021.

Denne gang besøger vi et schweizisk forskningslaboratorium for ’educational technology’ og skal både høre om mødeborde, der registrerer, hvem der snakker, og om et projekt, som tackler skrivevanskeligheder med brugen af robotter og iPads.

Ved EPFL – École Polytechnique Fédérale de Lausanne - møder vi (på afstand) professor Pierre Dillenbourg, der blandt meget andet også leder det såkaldte CHILI-laboratorium: Computer-Human Interaction Lab for Learning & Instruction.

Det handler altså om, hvordan menneske og maskine arbejder sammen inden for læring og uddannelse, og er et sted, hvor Pierre og hans kolleger udforsker brugen af ny teknologi i skolerne – dels som analytisk værktøj til at forstå forskellige aspekter af undervisningen, dels som en metode, der kan bruges til at forbedre undervisningen.

Det kan føre til mange forskellige projekter, f.eks. interaktive byggeklodser eller et særligt mødebord, der kan bruges til at holde øje med, hvem der taler, og hvor meget de taler.

Vi skal dog særligt se nærmere på Dynamico, en start-up, der bruger både robotter og iPads til at tackle udfordringerne for børn med skrivevanskeligheder, og som er udsprunget af et projekt på CHILI.

 

LINKS

Computer-Human Interaction Lab for Learning & Instruction ‐ EPFL

Dynamico

EdTech Collider

Podcasten er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

 


Denne side er senest redigeret 3. december 2021.