Podcast om computational thinking

'Computational thinking - at tænke med maskiner' er en podcast-serie fra It-vest om informatik og brugen af computationelle metoder i forskning og uddannelse.

Sæson 1 (episode 1-7) sætter fokus på forskning, og du møder en lang række forskere, lige fra fysik til litteraturvidenskab, der fortæller, hvordan de med computernes regnekraft og dataopsamling kan skabe helt nye resultater, som ikke var mulige for mennesket alene.

Sæson 2 (episode 8-12) sætter fokus på uddannelse, og vi tager dig med på besøg både i gymnasiet, i folkeskolen og hos forskere for at tale om brugen af modeller i undervisningen. Man kan høre om klimamodeller, NetLogo, programmering, sukkerplantager og meget mere.

Podcast-serien er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB i samarbejde med It-vest.

Følg os via:

Sæson 2, episode 8-12, med fokus på uddannelse

I sæson 2 af podcasten om computational thinking sætter vi fokus på uddannelse og især på brugen af modeller i gymnasiet og folkeskolen. Man kan høre om klimamodeller, NetLogo, programmering, sukkerplantager og meget mere, og vi vil tage jer med på besøg både i folkeskolen, på gymnasiet og hos forskere.

Intelligente skolemøbler og mikrocomputere – computationelle kompetencer i folkeskolen

I denne episode skal vi især fokusere på informatikfaglighed i folkeskolen. Mere specifikt ser vi på forsøgsfagligheden teknologiforståelse, som er et projekt på 46 udvalgte skoler i hele landet. Målet er at undersøge, hvordan man på alle klassetrin kan undervise i mange forskellige aspekter af elevernes teknologiforståelse, fra techgiganternes indflydelse til helt grundlæggende programmering.

Sukkerrør og barselsorlov – modeller i samfundsfag og historie

I denne episode sætter vi fokus på brugen af agentbaserede modeller i gymnasiernes undervisning i samfundsfag og historie. Og det spænder ganske vidt - fra sukkerrørsplantager i Vestindien til barselsordninger og ligestilling.

Klimamodeller og cellemembraner – kode og faglighed i smuk balance

I denne episode skal vi se nærmere på brugen af agentbaserede modeller i naturfagsundervisningen i gymnasiet, hvor de blandt meget andet bliver brugt til at vise, hvordan cellemembraner og klimaet fungerer.

Systemforståelse med agentbaseret modellering og tusindvis af virtuelle skildpadder

I denne episode sætter vi især fokus på såkaldte agentbaserede modeller, der er gode til at beskrive adfærd og komplekse fænomener, men løfter også perspektivet helt op og spørger, om vi skal have et fag om systemforståelse på skemaet.

Computational thinking - fra forskning til uddannelse. Et intermezzo.

I sæson 2 af podcastserien om computational thinking sætter vi fokus på uddannelse og især på brugen af modeller i gymnasiet og folkeskolen. I sæsonens første episode laver vi først og fremmest en optakt til sæson 2 - med baggrund, perspektiv og et par teasere.

Sæson 1, episode 1-7, med fokus på forskning

I podcast-seriens sæson 1, undersøger vi, hvordan såkaldte computationelle metoder kan spille en rolle i forskning, fra fysik over antropologi til litteraturvidenskab.

Du vil få indsigt i, hvordan computere kan supplere vores kognitive formåen, og du vil møde en lang række forskere fra vidt forskellige forskningsfelter, der fortæller, hvordan de med computernes regnekraft og dataopsamling kan skabe helt nye resultater, som ikke var mulige for mennesket alene.

Folkekultur på Facebook - besøg i det tekno-antropologiske laboratorium

I denne episode tager vi på besøg i Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet. Her arbejder “bløde” forskere med “hårde” værktøjer og udforsker blandt andet store datamængder fra Facebook-grupper.

På vej mod et algoritmisk sundhedsvæsen

I denne episode handler det om computationelle metoder i sundhedsvæsenet.

Vi besøger en forsker, der har arbejdet med computationelle metoder i over 30 år - nemlig Søren Brunak, som forsker i systembiologi og komplekse sygdomsbilleder. Vi skal også møde Jonas Moll fra Vital Beats, et nystartet it-firma, der laver software som beslutningsstøtte til hjertelæger med udgangspunkt i data fra pacemakere.

RAM og romaner

I denne episode ser vi på, hvordan computationelle metoder kan bruges i litteraturhistoriens verden.

Vi skal møde en litteraturprofessor, der hjemmevant taler om både N-gram og machine learning, og så skal vi besøge Danmarks mindste supercomputer, der bruges til forskning i humaniora ved Det Kongelige Bibliotek.

Humanister med algoritmer

I denne episode skal vi høre om, hvordan computationelle metoder i høj grad vinder indpas på humaniora, hvor man arbejder med alt fra nyhedsflows over litteraturanalyse til Grundtvig-chatbots.

I episoden besøger vi Kristoffer Nielbo, der er lektor og leder af Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet, og Jonas Heide Smith, der er leder af den digitale enhed på Statens Museum for Kunst.

Kvantesimulationer på supercomputer

I denne episode skal vi høre om simulationer af kvantefysiske fænomener, og hvordan computationelle metoder kan hjælpe fysikerne med at forstå, hvordan universets byggesten opfører sig. Og så skal vi besøge en supercomputer i kælderen under Aarhus Universitet.

I episoden medvirker professor Bjørk Hammer og chefkonsulent Niels Carl W. Hansen, begge fra Aarhus Universitet.

Social data science og maskin-antropologi

I denne episode ser vi på, hvordan samfundsforskere og antropologer bruger computationelle metoder i deres arbejde. Og det handler både om afgangsprøver, politik og fester - og om masser af data.

Vi møder professor David Dreyer Lassen, der er centerleder på Center for Social Data Science på Københavns Universitet, og Morten Axel Pedersen, der er professor samme sted.

Computere hjælper forskere med at forske

I podcast-serien Computational thinking - at tænke med maskiner undersøger vi, hvordan såkaldte computationelle metoder kan spille en rolle i forskning, fra fysik over antropologi til litteraturvidenskab.

I første episode ser vi på, hvad computational thinking er, og hvorfor det er vigtigt at kunne forstå - og hvordan begrebet indskriver sig i en større sammenhæng, både i undervisning, i forskning og i vores samfund generelt.


Denne side er senest redigeret 1. februar 2021.