Computational thinking - at tænke med maskiner- en podcast-serie fra It-vest.

Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af fag

Episode 30. Udgivet 1. december 2023.

Når tusinder af studerende på omkring 80 forskellige uddannelser på Aarhus Universitet skal "opdateres" med digitale kompetencer, kræver det et kolossalt forarbejde, som både identificerer grundlæggende ønsker til undervisningen og tager hensyn til de mange særlige behov i fagmiljøerne.

(Obs: Ser du ikke afspilningslink til podcastepisoden herunder, er der sandsynligvis fordi, du ikke har accepteret statistik-cookies. Dette er desværre nødvendigt for at kunne afspille podcasten herfra.)
 

Vi fortsætter temaet om universiteternes arbejde for at sikre kandidaterne digitale kompetencer og styrke deres evner for computational thinking.

Sidst hørte vi om projektet Common Ground på MIT i Boston, og denne gang tager vi så turen tilbage til de hjemlige himmelstrøg, nærmere bestemt til Aarhus Universitet, hvor man også har gang i en større opgradering af de studerendes digitale kompetencer – for det er naturligvis noget som efterspørges fra mange sider.

Der har været flere relaterede projekter på både fakulteter og institutter, og universitetet ser selvfølgelig også på, hvad der ellers foregår i verden.

Samtidig diskuterer man jo også, hvilke digitale kompetencer der går på tværs af alle fag – eller i hvert fald de fleste – og hvilke lokale justeringer og tilpasninger, der skal ske på de enkelte institutter.

Vi har talt med prodekan Niels Lehmann, der i universitetets uddannelsesudvalg er tovholder for projektet Digitalt Kompetente Kandidater, og med Tina Bering Keiding, som er funktionschef på Center for Uddannelsesudvikling ved Aarhus Universitet.

God fornøjelse!

 

LINKS

Niels Lehmann, prodekan, Aarhus Universitet

Tina Bering Keiding, funktionschef, Center for Uddannelsesudvikling, Aarhus Universitet

Digitalt Kompetente Kandidater

Digital Curriculum

Episode 29: Fremtidens studerende taler digitalsk

Podcasten er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.

 


Denne side er senest redigeret 4. december 2023.