Baggrundsinformation og ressourcer

– i tilknytning til konferencen om computationelle kompetencer i uddannelse

På denne side kan du finde diverse baggrundsinformationer og ressourcer, der relaterer sig til konferencen Computationelle kompetencer i uddannelse – informatikkens relation til andre fag d. 19. maj 2022. 

Materialet er delt op i følgende fire kategorier: 

  • Generelt 
  • Grundskolen 
  • Ungdomsuddannelserne 
  • De videregående uddannelser – universiteterne

Generelt

Computational Thinking – hvorfor, hvad og hvordan?, It-vest, december 2018
I rapporten beskrives baggrunden for og potentialet i computational thinking.  Første afsnit, Vision: Hvorfor informatik og CT?, er en forholdsvis kort appetitvækker, der redegør for visionen om at gøre dette til en del af almene digitale kompetencer og til en central del af målsætningen for det danske uddannelsessystem på linje med dansk og matematik. Rapporten er skrevet på opfordring af og med støtte fra Villum Fonden.

Informatics as a Fundamental Discipline in General Education – The Danish Perspective, Springer, 2022
Et kapitel om “den danske model” for it-faglighed i almen uddannelse (grundskole og ungdomsuddannelse).  Kapitlet indgår i bogen Perspectives on Digital Humanism, der er frit tilgængelig online.
Den danske model har fået meget anerkendende kommentarer fra en række internationale eksperter, der er blandt feltets fremmeste forskere og ledere i England, Israel, USA, New Zealand og Tyskland.

Europakommissionens Digital Education Action Plan (2021-2027), september 2020
EU-kommissionens Digital Education Action Plan (2021-2027) er et politisk initiativ, der bl.a. har som mål at styrke digitale færdigheder og kompetencer til den digitale transformation, herunder et fokus på højkvalitets informatikundervisning på alle uddannelsesniveauer.

En tostrenget dansk model for informatik i uddannelse på alle niveauer, It-vest,  september 2021
I dette korte notat beskrives de politiske tiltag, der er foretaget de seneste seks år, og som har slået stregerne til en tostrenget model for teknologiforståelse/informatik i uddannelse på alle niveauer – som fag og i fag.

Computational thinking – at tænke med maskiner, It-vest, 2020-
En podcastserie fra It-vest om informatik og brugen af computationelle metoder i forskning og uddannelse. Der er hidtil udkommet tre sæsoner med i alt 17 episoder.  En fjerde sæson er på vej.
Første sæsons syv episoder har fokus på forskning.
Anden sæsons fem episoder har fokus på uddannelse og især på brugen af modeller i gymnasiet og folkeskolen.
Tredje sæsons fem episoder er internationalt orienteret; her besøger vi ledende forskere og eksperter i Norge, Schweiz, Israel, England og USA og hører om, hvordan de arbejder med at udvikle både forskning, uddannelse og undervisning ved brug af computationelle metoder.

Ada Lovelace – moderen til den computationelle revolution
En 20-minutters video, Ada Lovelace: The First Computer Programmer, om Lady Augusta Ada Lovelace (bemærk især 12:00-13:00).
En 17-minutters video, Computer Science's Wonder Woman: Ada Lovelace – Computerphile, med David F. Brailsford om Ada, Countess of Lovelace: a programming pioneer.

Algorithms, Explained, ITU, 2019
Video af Thore Husfeldts tiltrædelsesforelæsning som professor ved IT-Universitetet i København, november 2019. Forelæsningen er en blændende introduktion til algoritmik – et af de essentielle aspekter af informatik som en "ny" sproglighed og kulturteknik.

Grundskolen

Teknologiforståelse, emu – Danmarks læringsportal
Børne- og Undervisningsministeriets officielle sider på emu om forsøgsfaget teknologiforståelse.

Teknologiforståelse i folkeskolen
Materiale fra konsortiet, der understøttede forsøget med teknologiforståelse på 46 folkeskolen i 2019-2021.

Teknologiforståelse – hvorfor og hvordan, MONA, september 2019
Maria Damlund fra Hornbæk Skole har skrevet denne artikel, der handler om brug af teknologiforståelse i den kompetenceorienterede naturfagsundervisning.  Læs og erfar, hvordan simulering af fotosyntese i Scratch stimulerer elevernes koncentration og fordybelse. Der var ikke forskel på drenge og pigers begejstring – de synes alle, at det var “sjovt” at arbejde med programmering (faktisk med en lille overvægt til pigerne).

Argumenter for et selvstændigt fag i teknologiforståelse/informatik, It-vest, januar 2020
Dette notat indeholder argumenter for et nyt fundamentalt fag om informatik-faglighed i folkeskolen. Notatet præsenterer i alt ti argumenter struktureret omkring tre hovedargumenter. For de fleste argumenter er der referencer til ressourcer med uddybende beskrivelse og begrundelse.

Fra teknologiforståelse til informatik, MONA, marts 2021
Artiklen er primært en udfoldning af potentialer for et nyt fag i almen uddannelse, men også en fremhævelse af potentialet ved den tostrengede model samt en kritik af benævnelsen 'teknologiforståelse'.

Ungdomsuddannelserne

Computational thinking i gymnasiefag (2017)
Et tidligt pilotprojekt støttet af Region Midtjylland og gennemført af Center for Computational Thinking & Design.

Modellering og computational thinking i gymnasiefag (2018-2020)
Projekt støttet af Region Midtjylland som en del af Den Midtjyske Teknologipagt. Gennemført med Egaa Gymnasium som operatør i samarbejde med Center for Computational Thinking and Design.

Computational thinking i matematik og naturvidenskab (2018-2022)
Projekt støttet af Villum Fonden og gennemført af Center for Computational Thinking & Design.

Dataekspeditioner
Projekt støttet af Novo Nordisk-fonden gennemført af Datalogisk Institut ved Københavns Universitet om gymnasiale undervisningsforløb i krydsfeltet mellem informatik og andre fagområder.

Passion for at skabe med ny teknologi
Et projekt finansieret af Region Syddanmark, der "sætter fokus på at gøre den moderne disruptive teknologi vedkommende for gymnasieelever, som ikke før har haft teknologien i hænderne eller indset, at de selv kan være med til at skabe ny teknologi".

De videregående uddannelser – universiteterne

DIGHUMLAB
Digital Humanities Lab er et nationalt konsortium på tværs af fem institutioner. Konsortiets raison d'etre er, at digitalisering radikalt har ændret præmisserne for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, og at denne udvikling ville eskalere.
De deltagende institutioner er Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Det Kgl. Bibliotek.

Social Data Science (SODAS)
Center på Københavns Universitet, etableret i 2016. Centerets kandidatuddannelse i social data science, startede i 2020.

Social Data Science
Valgsemesteret Social Data Science på Aalborg Universitet, et tilbud der har eksisteret siden 2018.

Digital Literacy 
Et kompetenceudviklingsprojekt for VIP i rollen som forsker om brugen af digitale og computationelle metoder i forskning.
Deltagende universiteter: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

Digital Curriculum
Et kompetenceudviklingsprojekt for VIP i rollen som underviser om inklusion af digitale og computationelle i curricula på universiteterne.
Ressourcer om bl.a. maskinlæring, mønstre i data, tekstanalyse og agentbaseret modellering.
Deltagende universiteter: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

Computationelle metoder i litteraturvidenskab
Et website med inspiration og ressourcer til anvendelse af computationelle metoder inden hele 33 delemner af litteraturvidenskab baseret på bogen Literature: An Introduction to Theory and Analysis.

Humanistisk ingeniørarbejde – tre spørgsmål til fremtidens digitale humanister
Et kort notat fra Teknoantropologisk Laboratorium ved Aalborg Universitet, der indledes således: Data og algoritmer er blevet en del af hverdagen. Fænomener som sociale medier, kunstig intelligens, augmenteret virkelighed, biometrisk overvågning, og tingenes internet rejser grundlæggende humanfaglige spørgsmål (f.eks. om etik, identitet, fællesskaber, magt og erkendelse), der vil optage virksomheder og offentlige institutioner i mange år fremover. Derfor skal vi spørge os selv, hvad digitale humanister skal kunne i fremtiden


Denne side er senest redigeret 25. april 2022.