Oplægsholdere på It-vest-konferencen 2019

Her kan du læse om en række af de oplæg og oplægsholdere, som deltog på It-vest-konferencen d. 20.-21. august 2019.

Tema: Cand.it.ers værdiskabelse på arbejdsmarkedet

Cand.it.ers værdiskabelse på arbejdsmarkedet v. Brian Landbo

Brian Landbo, chefrådgiver og partner i rådgivningshuset Seismonaut, der beskæftiger sig med analyse og strategi inden for bl.a. digitalisering og arbejdsmarked. Brian har stået i spidsen for den undersøgelse af cand.it.ernes værdiskabelse på arbejdsmarkedet, som Seismonaut har gennemført for It-vest i første halvår af 2019, og hvis resultater han præsenterer på konferencen.

Tema: Computational thinking i uddannelse og forskning

Samfundsvidenskabelig EDB – eller Social Data Science? Interdisciplinære perspektiver på social datavidenskab v. David Drejer Lassen

Hvordan får vi datarevolutionen i spil i domænevidenskaberne? Har vi i samfundsvidenskab overhovedet brug for ingeniører og dataloger? Med udgangspunkt i forskningsprojektet Social Fabric, som blev til i samarbejde mellem DTU og SAMF – KU, fortæller jeg om erfaringer og faldgruber i store samarbejder mellem teknisk-naturvidenskabelig forskning og samfundsforskning, og om opbygningen af et egentligt interdisciplinært forsknings- og uddannelsescenter, the Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS). Endelig forsøger jeg at komme med nogle bud på, hvordan man nu og i fremtiden understøtter denne type samarbejder og spirende forskningsområder fra fonde og bevillingsgivere.

David Dreyer Lassen er professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet og leder af Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS).

Antropologiske maskiner? Muligheder og udfordringer for dataintensiv kulturvidenskab v. Anders Kristian Munk

Den eksplosive vækst i datamængder og regnekraft har skabt et øget fokus på maskinlæringens videnskabelige potentialer. Det har ikke mindst været tilfældet indenfor de fagområder, der traditionelt betjener sig af beregninger, og som dermed kan vurdere de nye teknikker i forhold til et velkendt katalog af kvantitative metoder. De ’blødere’, mere fortolkende og kvalitativt orienterede social- og humanvidenskaber har imidlertid også fået nye muligheder. Det skyldes både, at meget ukurante datatyper som tekster og billeder kan behandles maskinelt, men også at vores hverdag og adfærd i stigende grad dataficeres. Jeg vil fortælle om de spørgsmål, det rejser, og de muligheder, det skaber, når kulturvidenskaberne kan betjene sig af beregninger og maskinel analyse. 

Anders Kristian Munk, lektor på Aalborg Universitet i København og leder af Teknoantropologisk Laboratorium. Han er cand.mag. i europæisk etnologi fra Københavns Universitet og ph.d. i geografi fra University of Oxford. Anders forsker og underviser i brugen af maskinlæring og store mængder ustruktureret data til kulturvidenskabelige undersøgelser. Han er desuden medforfatter til en dansksproget tekstbog om digitale metoder.

Accelerating compute-intensive humanities through collaborative development v. Kristoffer Laigaard Nielbo

The so-called data surge and the related commercial acceptance of artificial intelligence are changing knowledge discovery in every area of human inquiry. Data-intensive techniques, cluster computing and task automation have therefore become important tools for research innovation. This presents a challenge to the humanities that, ceteris paribus, tends to favour few data points and de-emphasize the value of explicit formalisms. Yet, we are seeing a large demand for “AI-powered” research in sociocultural values and behaviour. To bridge the gap between on the one hand computationally dependent innovation and, on the other, domain expertise in culture and history, Aarhus University’ Faculty of Arts has established Center for Humanities Computing, a research and development unit that collaboratively engage with researchers in order to accelerate adoption of compute-intensive approaches in the humanities.

Kristoffer Laigaard Nielbo, lektor ved Institut for Kultur og Samfund og leder af det nyetablerede Center for Humanities Computing (CHC) på Arts, Aarhus Universitet.

CALDISS: Udforskning af digitaliseringens potentialer for samfundsvidenskaberne v. Kristian G. Kjelmann

På konferencen vil jeg fortælle om fakultetets nye Computational Analytics Laboratory for Digital Social Science (CALDISS), et nyt digitalt data- og metodelaboratorium for alle med tilknytning til det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Laboratoriets formål er blandt andet at opkvalificere studerende og ansatte i brug af digitale metoder, programmeringsværktøjer og software samt i analyse af digitale data inden for samfundsvidenskaberne.

Kristian Gade Kjelmann, cand.scient.soc. og daglig leder af data- og metodelaboratorium CALDISS ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

Digitalization at Aarhus BSS: a growing project v. Andrea Carugati

Digitalization in the content of programs and courses at Aarhus BSS is a necessity. Our students need to be able to work and innovate with increasingly sophisticated IT and their academic preparation needs to follow suit. However this requires a thoughtful approach to what needs to be changed and what needs to remain the same. As we open up the problem of digitalization we find a growing number of subproblems and challenges: what are the new skills required by the job market? How digitally savvy are our students? What kind of support is needed by our colleagues to carry out the changes that they want to carry out? What kind of support is needed from the top management of the school? These and other questions will be discussed during the presentation.

Andrea Carugati er professor og Associate Dean for digitalisering ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS. Som Associate Dean for digitalisering arbejder med at udvikle computational thinking i undervisningen på Aarhus BSS.

GamProfile: A Case Study in Computational Thinking in Research and Education on Aarhus University’s Cognitive Science Program v. Joshua Charles Skewes

Computational cognitive scientists use theory to develop mathematical models of psychological processes. They test these models in controlled behavioural experiments, and apply these models to understanding how people think and act in the real world. On Aarhus University’s new cand.it in Cognitive Science, students will learn to develop, test, and apply cognitive models of behaviour to solving real world problems. In my talk I will present the GamProfile project, a new research project developed in collaboration with students from Aarhus University’s Cognitive Science program. The goal of the project is to develop a system for identifying and categorizing problem gamblers. I will present the project as both research and as a case study in the kind of applied computational thinking about the mind that students will be trained in on our new cand.it.

Joshua Charles Skewes er lektor og leder af afdeling for lingvistik, kognitionsvidenskab og semiotik på Aarhus Universitet.

Vidensgrundlag for udbredelse af CT i humanistiske uddannelser – udfordringer og muligheder

Oplæg ved Nina Bonderup Dohn (SDU), Sandra Burri Hansen (AAU) & Ole Sejer Iversen (AU) 

Computational Thinking (CT) er et væsentligt element af fremtidens uddannelser – også indenfor humaniora. De tre CT-forskningscentre på SDU, AAU og AU har initieret undersøgelser af de udfordringer, som forskning og undervisning i CT rummer særligt i forhold til en nordisk forståelseshorisont. Oplægget giver smagsprøver på igangværende forskning og anviser retninger for fremtidens CT-forskning og -uddannelse med særligt fokus på et sådant ”CT Nordic”-perspektiv.

Oplægsholderne:

Nina Bonderup Dohn, professor og dr.phil. ved Institut for Design og Kommunikation og leder af det nyoprettede Center for Learning Computational Thinking (CLCT),  Syddansk Universitet. 

Sandra Burri Gram-Hansen, ph.d. ved Institut for Kommunikation og Psykologi og leder af The Center for Computational Thinking (CCT), Aalborg Universitet.

Ole Sejer Iversen, professor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Informationsvidenskab og leder af Center for Computational Thinking and Design (CCTD), Aarhus Universitet.

Tema: Diversitet på de tekniske it-uddannelser

Hvad skal uddannelserne gøre for at tage godt imod og inkludere piger på deres uddannelser?

Oplæg ved it-studerende Kristina Larsen og Laura Nolling Jensen:

Kristina Larsen skal til at starte på 3. semester på Elektronik og IT (elektronikingeniør) på Aalborg Universitet. Udover at være studerende er hun også ansat som ambassadør for sit studie, hvor hun bl.a. arbejder på, at kvindelige studerende bliver repræsenteret i markedsføringen af uddannelsen. 

Laura Nolling Jensen studerer til civilingeniør i robotteknologi på SDU i Odense, og hun skal starte på kandidatdelen til september, med studieretning i avanceret robotteknologi. Derudover er hun ansat som studiemedhjælper hos Teknologisk Institut ved Forskerparken i Odense, hvor hun arbejder med AI.

Supporting female computer scientists at Universität Bamberg

Silvia Förtsch, ph.d. og Master of Science ved Fakultät Sozial- und Wirtschaftswissenschaften, Universität Bamberg i Tyskland. På konferencen fortæller hun om universitetets succesfulde indsats med at øge optaget af kvinder på it-uddannelserne. I 2018 modtog Universität Bamberg Informatics Europe's pris 'Minerva Informatics Equality Award' for deres indsats for øget diversitet.

Ute Schmid, Prof. Dr., Head of Cognitive Systems Group, Universität Bamberg i Tyskland. Hun deltager i konferencen i form af en tilsendt video omkring universitetets succesfulde indsats med at øge optaget af kvinder på it-uddannelserne.

It-branchen og it-fagets fælles udfordringer - sådan gør Microsoft Development v. Sara Kolka

I mit oplæg vil jeg fortælle om it-branchen og fagets udfordringer mht. at være bredt appellerende samt løfte sløret for, hvordan Microsoft Development har arbejdet med at håndtere disse udfordringer. Softwareudviklere er meget forskellige, og nogle typer er sværere at finde end andre. Jeg vil også kort komme ind på, hvordan der arbejdes med at få alle medarbejdere til at føle sig velkomne hos Microsoft. På den lange bane har vi fokus på at inspirere flere piger og kvinder til at arbejde med it, og dette arbejde har haft positiv indflydelse på kåringen af Microsoft Development som årets it-arbejdsplads i 2017 og i 2018. Bag kåringen ligger en imageanalyse, som Version2 i Teknologiens Mediehus står bag, og hvor de har målt på, hvor god en virksomheds forudsætninger er for at tiltrække it-medarbejdere.

Sara Kolka er Head of External Relations hos Microsoft Development og står i spidsen for Microsoft Developments aktiviteter, der skal skabe større diversitet blandt medarbejdere nu og i fremtiden.

Oplæg på konferencens 2. dag

Oplæg om brug af Growth Mindset v. Kim Dietrichsen

Kim Dietrichsen, cand.scient., sportspsykologisk konsulent og ejer af Sportsmind.dk. På konferencen introducerer han Growth Mindset og viser, hvordan man med udgangspunkt i Growth Mindset kan fremme tilegnelsen af svært tilgængeligt stof.


Denne side er senest redigeret 18. november 2020.