Konference om digitale modeller i samfundsvidenskabelig forskning

Konferencen blev afholdt torsdag 26. august 2021 kl. 13.00-15.30 via Zoom.

Herunder findes opsamling fra konferencen samt links til præsentationer og videooptagelser af oplæg.

Målet med konferencen Digitale modeller i samfundsvidenskabelig forskning var at vise, hvordan nogle samfundsvidenskabelige forskere allerede er godt i gang med at anvende digitale modeller i deres forskning; en anvendelse, der gør dem i stand til at skabe resultater, de ikke kunne opnå med traditionelle metoder, og at søge svar på spørgsmål, de ikke tidligere har kunnet stille.

Konferencen gav, med udgangspunkt i konkrete cases, inspiration inden for kunstig intelligens (AI), geografiske informationssystemer (GIS), maskinlæring, datascience og agentbaseret modellering samt til, hvordan man opbygger et interdisciplinært forskningsfællesskab.

Herunder findes en kort opsamling på hvert indlæg inklusiv link til præsentationer, der blev vist ved konferencen, samt videooptagelse af indlægget.

Velkomst

Michael E. Caspersen, direktør for It-vest - samarbejdende universiteter

Michael E. Caspersen var ordstyrer og åbnede konferencen, bl.a. med en kort introduktion til It-vest og vores arbejde med computationelle metoder.

Se slides (pdf) og video (vises på YouTube) fra indlægget.

1. session

Anders Kristian Munk, lektor, TANTlab, Aalborg Universitet

Anders Kristian Munk pegede på vigtigheden af ”at få fingrene i frikadellefarsen”, dvs. selv bruge digitale modeller og værktøjer. Anders pegede også på tre fælder eller udfordringer, som er vigtige at holde sig for øje i arbejdet med computationelle metoder:

  • sæt ikke lighedstegn mellem computationelle og kvantitative metoder,
  • undlad at kritisere computationelle metoder fra distancen – kom ind i kampen og få fingrene i den computationelle frikadellefars,
  • der er behov for at komme under motorhjelmen på de digitale værktøjer – brugervenlige black-box-systemer kan nemt undergrave forskernes autonomi og kontrol med forskningsdesign.

Se slides (pdf) og video (vises på YouTube) fra indlægget.

Christian Borch, på konferencetidspunktet professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School

Christian Borch beskrev, hvordan han med agentbaseret modellering forsøger at forudsige bevægelser i det finansielle marked. Det er et meget ambitiøst projekt med indtil nu fire års forfinelse af modellen.

Se slides (pdf) og video (vises på YouTube) fra indlægget.

Oana Vuculescu, lektor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet

Oana Vuculescu gav konkrete eksempler på, hvordan man kan bruge agentbaseret modellering til lidt mere simple problemer. Bl.a. hvordan metoden kan bruges til at simulere og undersøge, hvordan mennesker reagerer på segregering med udgangspunkt i mål for lykke og ønsket om at have naboer, der minder om dem selv – nogle gange med kontraintuitive resultater til følge.

Se slides (pdf) og video (vises på YouTube) fra indlægget.

Den første session blev afsluttet med en paneldebat, hvor oplægsholderne bl.a. drøftede udfordringerne i brugen af ABM, herunder hvordan man kan bruge ABM til at udforske muligheder og til at udvikle modeller, der kan forudsige adfærd.

2. session

Matt W. Loftis, lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Matt W. Loftis gav eksempler på brug af maskinlæring i datadrevet empirisk forskning, bl.a. i den kommunale sektor, og han pegede på vigtigheden i at arbejde problemorienteret med udvikling af de computationelle kompetencer.

Se slides (pdf) og video (vises på YouTube) fra indlægget.

Rolf Lyneborg Lund, adjunkt, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Rolf Lyneborg Lund arbejder computationelt med sociologi – edb-sociologi, som han siger med et blink i øjet. Han fortalte bl.a., hvordan han har brugt computationelle modeller til at sætte spørgsmålstegn ved billedet af ’den rådne banan’. Hans resultater fandt ikke et mønster i, hvor i Danmark der bor mennesker med lav uddannelsesgrad, høj arbejdsløshed og høj grad af kriminalitet. En anden pointe var, at computeren kan hjælpe os med at finde aspekter, vi skal være opmærksomme på, dvs. at vi kan bede computeren om ikke kun at finde svar i datasæt, men også hvad vi faktisk bør lede efter.

Se slides (pdf) og video (vises på YouTube) fra indlægget.

Morten Axel Pedersen, professor og direktør, og Helene Willadsen, postdoc, SODAS, Københavns Universitet

Morten Axel Pedersen og Helene Willadsen præsenterede Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) og centrets de første projekter. Herunder eksempler på arbejdet mellem de kvantitative og de kvalitative data i Distract-projektet, som undersøger gymnasieelevers udfordring med at bruge deres telefoner meget fremfor at være mentalt til stede i undervisningen. Man undersøger bl.a. mulige værktøjer, der kan hjælpe de unge med at minimere deres forbrug af telefonen.

Se slides (pdf) og video (vises på YouTube) fra indlægget.

Konferencen blev afsluttet med en kort runde om gode råd til, hvad man bør gøre, men også hvad man bør undgå, når man arbejder med computationelle metoder i forskning.

 

Se en nærmere præsentation af konferencens oplægsholdere.

Målgruppe

Konferencen henvendte sig til ansatte på de samfundsvidenskabelige institutter ved universiteterne i Danmark og øvrige interesserede.

I alt 51 personer var tilmeldt konferencen - de fleste deltagere var forskere og ledere fra universiteterne, men der var også deltagere fra professionshøjskoler, gymnasier, kommuner og private virksomheder.

Formål med konferencen

Formålet med denne konference var at give indsigt i, hvordan forskere på samfundsvidenskabelige institutter udvikler deres forskning med brug af digitale modeller, samt at give mulighed for at udveksle erfaringer inden for feltet.

 

Oplægsholdere

Se en nærmere præsentation af konferencens oplægsholdere.

 

Digitalisering og digitale kompetencer i samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser

Se også opsamling, slides og videoer fra konference afholdt 10. marts 2021 om digitalisering og digitale kompetencer i samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser.


Computational thinking - at tænke med maskiner

Lyt til vores podcastserie Computational thinking - at tænke med maskiner om brug af computationelle metoder i forskning og uddannelse.

Sæson 1 har fokus på forskning, og du kan møde en række forskere - blandt andet fra samfundsvidenskab - der fortæller om, hvordan de med computernes regnekraft og dataopsamling kan skabe helt nye resultater, som ikke var mulige for mennesket alene. 

F.eks. kan du i episode 2 Social data science og maskin-antropologi høre Morten Axel Pedersen, der sammen med professor David Dreyer Lassen giver eksempler på deres arbejde med computationelle metoder på Center for Social Data Science (SODAS), og i episode 7 Folkekultur på Facebook komme med på besøg hos Anders Kristian Munk i Techno-Antropologisk laboratorium (TANTlab) på Aalborg Universitet.


Digitale kompetencer og computational thinking

It-vest - samarbejdende universiteter arbejder med udvikling af undervisningstilbud inden for informatik og computational thinking på alle uddannelsesniveauer. I en digitaliseret verden er der behov for, at alle professioner og alle borgere får kompetencer til at være skabende og kreative med it og til at forstå digitaliseringens betydning for den enkelte og for samfundet.

It-vests tilgang er en to-strenget strategi, der skal fremme informatik, teknologiforståelse, computational thinking - kært barn har mange navne - både som fag og i fag:

  • Specialisering – hvor informatik tilbydes som et selvstændigt alment fag (og kan føre til en it-profession).
  • Integrering – hvor informatik integreres som en grundlæggende kompetence inden for andre fagligheder.

I rapporten Computational Thinking – hvorfor, hvad og hvordan? kan du læse om baggrunden for og potentialet i computational thinking. Rapporten er skrevet af It-vests direktør Michael E. Caspersen i samarbejde med Ole Sejer Iversen, Mogens Nielsen, Arthur Hjorth og Line Have Musaeus på opfordring af og med støtte fra Villum Fonden.


Denne side er senest redigeret 30. august 2021.